Dysfagidiæt (kost med modificeret konsistens)

Dysfagidiæt er med til at sikre, at borgere med dysfagi ernæres sufficient på sikker vis. Dysfagi er den overordnede betegnelse for problemer med tygge-synkefunktionen. En velfungerende synkefunktion er afgørende for, at mad og drikke kan bringes sikkert fra mundhulen, gennem svælget og spiserøret til mavesækken, med en passende frekvens og hastighed (Sundhedsstyrelsen 2015).

Indikation

Ordineres til personer med dysfagi.

Øvre dysfagi

Øvre dysfagi er relateret til vanskeligheder med at bearbejde og transportere mad og væske fra mundhulen til svælget. Øvre dysfagi kan være en konsekvens af en lang række sygdomme og skader i nervesystemet, strukturelle/mekaniske ændringer i mund, svælg og strube samt aldersbetingede forandringer i mund og svælg. Kliniske tegn på øvre dysfagi kan være uplanlagt vægttab, hyppige feberepisoder, gentagne lungeinfektioner, frygt for at synke, atypisk bevægelse af hovedet ved synkning, savlen, besværet eller rallende vejrtrækning under måltidet, våd stemme, rømning/hosten under måltidet, kvælningsfornemmelse, opkastning under måltidet eller udtrætning under måltidet.

Øvre dysfagi kan føre til fejlernæring, underernæring, dehydrering, fejlsynkning til lungerne (aspiration), lungebetændelse, tab af funktionsevne, reduceret livskvalitet, social isolation, øget sygelighed, indlæggelser/genindlæggelser og øget dødelighed.

Øvre dysfagi kan optræde i forskellige grader fra let dysfagi, som kan medføre behov for selektion ift. fødevarer, til svær dysfagi, der kan medføre behov for sonde.

Nedre dysfagi

Nedre dysfagi er relateret til vanskeligheder forbundet med at transportere mad og væske gennem spiserøret og mavesækken. Nedre dysfagi kan f.eks. skyldes mave-tarmsygdomme, hernier, cancer eller allergier. De kliniske tegn på nedre dysfagi ligner på mange måder tegnene på øvre dysfagi, hvilket ligeledes gør sig gældende ift. følgerne af øvre dysfagi.

Dysfagidiæt

Dysfagidiæt er kost med modificeret konsistens, der bør ordineres til borgere med dysfagi, som er udredte, og hvor dysfagidiæt er vurderet hensigtsmæssig. Desuden kan dysfagidiæt tilbydes personer med dårlig tandstatus (fx manglende tænder, ømhed i mundhule, løse proteser) eller meget svækkede borgere, der har begrænset energi til at indtage et måltid.

Dysfagidiæt bør i konsistensen være tilpasset den enkeltes tygge-synke-funktion. På samme vis bør der foretages kostregistrering, hvor næringsbehov beregnes, således at næringsindholdet er tilpasset den enkelte borger for at sikre tilstrækkelig indtagelse af energi, protein og øvrige næringsstoffer. Borgerens ernæringstilstand skal følges, så eventuel forværring af ernæringstilstanden kan forebygges. Der kan med fordel samarbejdes med en klinisk diætist med henblik på planlægning af individuel diætbehandling.

Bemærk: Personer i ernæringsrisiko med tygge- og synkeproblemer, der er gravide eller ammer, har en anden etnisk baggrund end dansk, eller lider af psykisk sygdom eller diætkrævende sygdom, bør henvises til klinisk diætist med henblik på en individuel tilrettelæggelse af kosten.

Målgruppen for dette kapitel i Kosthåndbogen er udvidet til også at omfatte terapeutfagligt personale, fx ergoterapeuter.

Mål for behandlingen

Der er mange strategier og behandlinger, som kan forbedre sikkerheden og effektiviteten af synkefunktionen samt måltidsoplevelsen hos personer med dysfagi.

En væsentlig del af håndteringen af dysfagi er at modificere konsistensen af mad og drikke. Mad kan modificeres til blød kost, gratin kost og cremet kost, og væsker kan fortykkes til let, moderat og meget fortykket konsistens.

Der bør altid samarbejdes med ergoterapeuter med dysfagikompetencer, når konsistensniveauet vurderes og fastlægges, samt hvis der er behov for justeringer.

Den ergoterapeutiske intervention er rettet mod at fremme aktivitet og forhindre, begrænse og forebygge, at der opstår aktivitetsproblemer i forbindelse med måltider og dermed begrænser deltagelse i et aktivt hverdagsliv. En sikker og effektiv tygge-synkefunktion er et vigtigt ADL*-mål set i forhold til både ernæring, deltagelse i socialt samvær og livskvalitet.

^{* ADL (Activity of Daily Living) er Almindelig Daglig Livsførelse}

Principper

Dysfagidiæt følger ernæringsprincipperne for Kost til Småtspisende, dvs. en kostform karakteriseret ved små, overkommelige portioner af mad med stor energitæthed, fordelt på mange måltider og med særlig vægt på mellemmåltidernes ernæringsmæssige bidrag.

Dette kan ses i den elektroniske dysfagi kogebog på synkevenligt.kk.dk.

Afhængig af produktionsmetoder og produkter, der anvendes til dysfagidiæt, kan der være behov for at supplere med energi- og proteinberigelse og at tilsætte fortykningsmiddel efter behov. Der kan derudover være behov for at supplere med Sondeernæring eller Parenteral ernæring.

Energiprocentfordelingen svarer til Kost til småtspisende og ser således ud:

Protein	Fedt	Kulhydrat
18 E% (15-20 E%) Hvis patienten har et proteinbehov, der er højere end 1,5 g pr kg kropsvægt, er energibehovet også højere. I så fald skal kostens E% fra protein ikke øges, men kosten skal have en øget energi- og næringsstoftæthed (Sundhedsstyrelsen 2016, s. 99 og s. 106).	50 E% Inkl. mindst 3 E% n-6 og n-3 fedtsyrer, heraf 0,5 E% fra n-3 fedtsyrer	30-35 E% Sukker kan indgå i den nødvendige mængde

Protein

Fedt

Kulhydrat

18 E% (15-20 E%)

Hvis patienten har et proteinbehov, der er højere end 1,5 g pr kg kropsvægt, er energibehovet også højere.

I så fald skal kostens E% fra protein ikke øges, men kosten skal have en øget energi- og næringsstoftæthed (Sundhedsstyrelsen 2016, s. 99 og s. 106).

50 E%

Inkl. mindst 3 E% n-6 og n-3 fedtsyrer, heraf 0,5 E% fra n-3 fedtsyrer

30-35 E%

Sukker kan indgå i den nødvendige mængde

Væske: Den totale væskeomsætning anslås til 30-40 ml pr. kg legemsvægt. Væskebehovet øges ved feber, opkastninger, diarré og forbrændinger.

Det er dokumenteret, at risikoen for dehydrering er øget hos mennesker med dysfagi.

Fordeling af måltider

Dysfagidiæt er sammensat af 6-8 mindre måltider dagligt, inkl. mellemmåltider.

Mellemmåltiderne er uundværlige, når det gælder om at få personer med tygge-synkebesvær sufficient ernæret. Derfor bør mellemmåltiderne bidrage med ca. 30-50% af energien i en dysfagidiæt (Sundhedsstyrelsen 2016, s. 101-106).

Mellemmåltider behøver ikke at være decideret ”måltider”, men kan med fordel bestå af energirige drikkevarer, fx sødmælk, koldskål, kakao, milkshake osv., men hvor konsistensen er tilpasset personens tygge-synke-funktion.

Forslag til fordelingen af den daglige energiindtagelse